Køb af brugt bil 

Et privat brugtbilskøb er en tillidssag, og kan for den ikke så erfarne køber resultere i ubehagelige overraskelser. Er bilen virkelig i topform? Er den sin pris værd? Er sælgeren troværdig? Vi har samlet et par tips som kan hjælpe dig med dit bilkøb:

Undersøg markedet

Er du på udkig efter en ny bil, fører mange veje til målet. Få et overblik over bilmarkedet hjemmefra, inden du tager ud at kigge på biler. Overvej dine og familiens behov, typen af bil samt prisklasse. Undersøg herefter prisniveauet.

Virker dette allerede uoverskueligt? Global Car Trading kan med sin store ekspertise i bilmarkedet i både ind- og udland give dig en tryg fornemmelse og hjælpe dig med at få netop din drømmebil hjem i garagen uden problemer. Desuden kan vi hjælpe dig med at søge netop din drømmebil med det udstyr, du ønsker.

Køretøjets papirer

Kontroller køretøjets papirer og især registreringsattesten for at være sikker på, at sælgeren ejer alle rettigheder til at kunne sælge dig køretøjet. Kræv eventuelt en fuldmagt. Er der tale om en tysk bil, skal der foreligge Fahrzeugbrief og Schein, som skal stemme overens med bilens data, herunder stelnummer.

Kontroller om der foreligger servicehæfte, samt er dette stemplet i forhold til bilens kørte kilometer. Er alle service overholdt på autoriseret værksted? Er der sammenhæng i tidsinterval og kørte kilometer?

Er der foretaget reparationer eller ændringer af køretøjet, bør der foreligge dokumentation herpå. Uoriginalt tilbehør eller ekstraudstyr skal være registreret i registreringspapirerne (et krav specielt i Tyskland), og der skal mindst foreligge en generel driftstilladelse (ABE).

Gennemgang af bil

  • Lakering
    Tjek bilen i skarpt lys. Kig efter ridser og buler fra en skrå vinkel og kig langs bilen efter små eller store buler.
  • Ulykker
    Ujævne overgange ved døre, motorhjelm, bagklap, skærme bør vække mistanke. Er der spor af malerarbejde som farvetåge, "appelsinskal" eller farveforskelle, bør bilen kontrolleres af et autoriseret værksted. Den bedste løsning vil være Dekra, der har mulighed for at lave en detaljeret rapport på bilen
  • Rust
    Rust er ikke længere et stort problem på nyere biler, men kontrollér dog altid dørkarme, motorhjelm og bagklap samt skærme, undervogn og udstødning.
  • Detaljer
    Vær opmærksom på detaljerne og brug tilstrækkelig tid herpå! Undersøg lygteglas for- og bag, udvendig belysning, interiør, motor- og bagagerum samt taget såfremt der er tale om en cabriolet. Er der et forholdsvist stort slid?
  • Motorrum
    Hvordan er tilstanden på komponenter såsom batteriet? Check olie, vand og syre-niveau. Findes der spor af en nyligt udført vedligeholdelse eller reparation?
  • Tænd motor
    Vær opmærksom på ujævne eller usædvanlige motorlyde. Tomgangshastigheden skal være konstant.

 

Prøvekørsel

En prøvekørsel bør tilbydes uopfordret. Tag en passager med, og brug tilstrækkelig tid. Kør om muligt en kendt rute og afprøv forskellige kørselssituationer, by, landevej samt motorvej.

Før du kører: Vær opmærksom på motortemperatur og -støj. Sluk for radioen ved prøvekørslen, og vær opmærksom på mislyde fra motor, bagtøj og dæk. Vær opmærksom på om bilen forsikret ved prøvekørslen, og om der i givet fald er en selvrisiko.

Betaling

Forsigtighed tilrådes, hvad enten det omhandler kontant betaling, bankoverførsel eller via "Western Union". Det samme gælder for en såkaldt "treuhandservice". Mange af disse tjenester fører til falske hjemmesider.

Den bedste måde at betale sit køretøj på er at få din bank til at lave en straks-overførsel, når bil, alle nøgler og dokumenter er kontrolleret. Dette kan normalt effektueres i løbet af et par timer, hvilket betyder, at hverken du eller sælger snydes. Denne måde forhindrer også, at der skal transporteres en større sum kontanter.

Nummerplader, afgift og forsikring

Omregistrer din brugte bil så hurtigt som muligt ved dit lokale motorkontor. Hertil skal du bruge:

  • Registreringsattest
  • Ved tysk køretøj; Fahrzeugbrief og -Schein
  • Syn- og eventuelt toldsynsdokumenter
  • Forsikringscertifikat
  • Anmeldelsesformular

Vi ønsker dig en behagelig fremtid med din nye bil!